Brug af DHCP
DHCP (Dynamic Host Configuration Protocol), der er defineret
ved RFC (Request for Comments) 2131 og 2132, er en af de
mange automatiske konfigurationsmekanismer, som
HP JetDirect-printerserveren bruger. Hvis der findes en
DHCP-server på netværket, får HP JetDirect-printerserveren
automatisk denne servers IP-adresse fra serveren og registrerer
navnet hos alle dynamiske RFC 1001- og 1002-kompatible
navnetjenester, såfremt du har angivet WINS-server-IP-adresse
(Windows Internet Naming Service).
Bemærk!
Hvis HP JetDirect-printerserveren ikke modtager sin IP-konfiguration
inden for to minutter, tildeles den automatisk en standard-IP-adresse:
192.0.0.192. Det anbefales, at du ikke beholder adressen, som den er,
men ændrer den til en adresse, der passer til dit netværksadresse-
mønster. Du kan dog benytte denne adresse til først at få adgang til
printerserveren og derefter ændre den til en mere passende adresse.
Hvis du vil bruge standard-IP-adressen midlertidigt, skal du enten
konfigurere computeren, så der findes en IP-adresse i det samme
undernet eller etablere en IP-rute til den. DHCP-tjenester skal være
tilgængelige på serveren. Se systemdokumentationen eller
online-hjælpen, hvis du vil installere eller aktivere DHCP-tjenester.
Bemærk!
Hvis HP JetDirect-printerserveren og BOOTP/DHCP-serveren er
placeret på forskellige undernet, kan IP-konfigurationen mislykkes,
medmindre routerenheden understøtter BOOTP Relay, der muliggør
overførslen af BOOTP-forespørgsler mellem de forskellige undernet.